Lidt af en tur – den Camino. Under turen skrev jeg små dagbogsnotater i Google Keep. Dem har jeg nu samlet til en sammenhængende fortælling. Ud over at rette stavefejl har jeg ikke redigeret i teksten, det er som jeg så og tænkte på de tidspunkter jeg skrev dem.
Først er der dog et link til mine billeder på Google Foto, så slipper du for at lede after links i teksten nedenfor 🙂
Her er så mine dagbogsnotater:
Kære alle
Jeg har sendt en stak uredigerede billeder op på Toker.dk/Camino 2022. I er velkomne til at kigge med.
Her er lidt ord fra de første dage. Ole Lukøje var forrest i køen da der skulle skrives notater og de første dage 😏 ferie er ferie 😋
Dag 1.
Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles.
Sikke en tur. Små 35 km, vandring i skyerne og med mulighed for at se dine egne ånde, hmm det er sådan en tur vi griner af om nogle dage, og glemmer taxi turen 😏 1.300 m op, og ca 1.100 m ned.
Dag 2.
Roncesvalles – Zubiri. Lidt af en hyggetur, uden regn. Ingen stor by og spise i, men vi gik dog 3 retter m vin. Etapen var på 23 km.
Dag 3.
Zubiri – Pamplona. Ok tur i delvist regnvejr, og masser af pløre, men pyt, vi fik super tortilla til frokost. Både den traditionelle med kartofler, og en variant med pølser. Nu sidder vi på hotellet, har vasket støvler (jeg har i hvert fald), og vi mødes kl. 18 til øl og mad. Små 23 km blev det til – før bytur 😋
Dag 4
Så fik vi holdt hviledag i bedste cykelrytterstil med ca 12 km på tælleren.
Interessant at se tyrefægter arenaen – ude fra, og af følge de smalle gader de løber af ned til der hvor tyrene har deres sidste nat.
Katedralen er en pompøs sag. At tænke sig hvilken magt og rigdom det har skulle til for at bygge den. Lidt trældom og uvidenhed har sikkert været nyttigt, og måske en enkelt hvisken om de seks hekse der blev brændt oppe i skoven ved Roncesvalles har byttet?🤔
En overraskelse i byen var et større optog/optrin. Jeg ved ikke hvad de fejrede, men sjovt at se mænd ned store klokker på rumperne, og figurer i størrelse XXX..L
Et meget mere konstruktive udbytte af dagen; vi har lært at det hedder: “Ola, dos vino tinto, por favor”. For hvem har råd til at drikke cola når den på torvet koster €3 mens et glas rødvin koster €2,5?😂😋
I øvrigt fascinerende hvor tyst og stille byen er på en søndag, super behagelig.
Spisesteder åbner så småt, så kl. 7 står den på endnu flere pinchos – hold op en god måde at gå ud og spise på.
(Jeg har lagt flere – uredigerede billeder op)
Dag 5 Pamplona – Puente La Reina
Dagens højdepunkt var Alto del Perdón med kæmpe udsigt til alle verdenshjørner, et utal af vindmøller (+100) og så nogle sjove stålfigurer, som er opstillet på toppen. Der var godt nok mange vandrere på toppen, og heldigvis tilbød en kvinde fra Singapore at tage et par billeder af to friske (?😀🚶vandrere).
Sådan set var stigningen i alt kun på 309 meter, men de sidste 125 var kort før toppen, og så skulle vi brat nedad på en mellemting af lerjord og rullesten. Vi kom hurtigt 250 meter ned 😲 godt hjulpet af vandrestavene.
Dag 6 Puente La Reina – Estella
Op og ned er blevet hverdagskost, men vi startede nu alligevel med et “skille fårene fra bukkene” med en opstigning på 126 meter over en strækning på 700 meter svarende til 18%
I dag var landskabet lidt anderledes. Stadig kuperet, men nu med marker med vinstokke, ja, og en påmindelse om det fornuftige i at købe økologisk vin. En anden sjov ting var marker med hestebønner i blomst. Dem har jeg ikke det før.
En anden sjov ting er, at vi ser fine stedmoderblomster, blomstrende syrener, flotte iris, og tulipaner som visse steder er afblomstrede. Det er som om plantesæsonen er “rystet i posen”.
Dag 7 Estella – Loa Arcos
En af de dage, hvor man kan gå og glæde sig til solskinnet. Det gode ved skyet vejr, er at gråtonerne kommer meget bedre frem på billederne 😋. Når man ser de mange vinstokke der knap er sprunget ud, ja så løber tankerne om den fantastiske proces med at lave vand til vin – faktisk er(var) vi lige midt i den proces 😏
En af de store bodegaer havde oven i købet den galanthed, at stille to tappehaner til rådighed for pilgrimmene, helt ud til Caminoen. Jeg ved ikke om hanen med vand var irret fast, men rødvinen af den anden hane var ok😋
Jeg har i øvrigt lært vigtigheden af at være et legebarn, for et sted havde nogen skrevet LLL for Live, Love, and Laugh, så nu betyder LEG Lev, Elsk, Grin – et super mundheld, og lige så tilgang til livet.
Dag 8 Los Arcos – Logroño
Så har vi sagt farvel til mindst tre dages underholdning fra nattergalen, og vist nok nogen af dens fætre og kusiner, som kunne andre smukke melodier. Indimellem blandede gøgen sig, så alt i alt har det ikke været så ringe med en høj luftfugtighed😀
Dagens tur var beskrevet som lang, men forholdsvis enkelt. Tja hvem som helst er da også frisk til at gå op og ned af Geels bakke, indtil tælleren står på små 29 km. (128 etager op og 174 etager ned 😋
Nu er vi så kommet til Lorogño, hovedstaden i Riojca, hvor vi har en ekstra hviledag. Vi har fået fortalt at det er BYEN for pinchos (tapas retter) så vi får travlt.😀 Vi må også tage vores lærdom fra de sidste byer med os. Nemlig, at hvis man vil bestille en flaske vin, så er tjenerens første spørgsmål: Hvilken drue ønsker I. Og det kloge svar er ikke vindrue 😂😂😂
Dag 9 hviledag i Logroño
Så blev det igen en almindelig cykelrytter hviledag 😏
Der er en del storke i byen, så ude på en af broerne over byens flod kiggede vi på storke på et større redestativ.
Byens museum åbnede kl 10, så det blev dagens første kulturelle islæt. og så var der gratis adgang😋. Det er meget sjovt på de museer vi har set. Næsten alle udstillede genstande er i “røre afstand”. Det må man selvfølgelig ikke, men dejligt man ikke skal kigge gennem glasmontre
Vi havde fået et godt øje til en cafe med burgere, men puha, den ødelagde vores appetit for resten af dagen.
Heldigvis havde vi lige energi til at gå på et vinmuseum (nej, man skal ikke smage sig frem😀). Også det var gratis. På den ene side af gaden var der udgravninger, og på den anden side en udstilling i tre etager, med lidt om Caminoen, byen, og vingårdens historie. Fantastisk at der er gratis adgang sådanne steder, og desuden meget hjælpsomt personale, dog tale den ene kun spansk( ikke engelsk).
Dag 10 Logroño – Nàjera
Så blev det “hverdag” igen. Vi startede i 380 moh toppede i 670 moh, og endte i 485 moh men ellers ret fladt, og det var meget godt, for turen var på små 30 km. Vi så rigtig mange vinmarker. En anden sjov ting vi så var en stenhytte, en slags grillhytte bygget i sten. Den har givet lyntil mange som har været ude i dårligt vejr. I Nàjera var der optog og gademarked. Vist nok noget spansk fejring, og ikke blot dagen før 1. maj
Til aften talte vi (atter) med en kvinde fra Singapore. Hun er oprindeligt fra Thailand, men har levet i 30 år i Singapore. Hendes efternavn er så langt, at hun plejede at bede om 5 min ekstra, når hun skulle til at udfylde eksamenspapirer.😂😋 Hun er sej, og har startet sin egen “Walk for Ukraine” indsamling via Røde Kors. Indtil videre har hun rundet kr. 92.000 (hendes mand troede først at kampagnen gik på støttemidler til dig selv😋)
Dag 11 Nàjera – Santo Domingo de la Calzsda.
Som de skriver i bogen fik vi en halv fridag 😋 for turen var kun på 21 km, men altså f… en led bakke på næsten 3 km🚶🚶🚶
Vi er kommet til en del af caminoen som landskabsmæssig er kedelig, og derfor springer mange frem til noget mere spændende – bare ikke os, og ikke alle. Nu er der igen markstykker med korn og raps i blomst
I Santo Domingo er der en katedral, som nok kan slå benene væk under de fleste. Sikke en magt og rigdom, som har skullet være til stede for at skabe den, og tænk hvor meget velstand der kunne have været skabt for mange borgere. Luther – hvor var du? 😋
Det er fint solskin, men korte ærmer, og bukser uden ben i sandaler – f…. det er koldt at kigge kirke.
Dag 12 Nàjera – Belorado ( men vejret er ikke et eldorado 😏)
Puha, det blev til små 23 km koncentreret gang. Vi boede halvvejs uden regntøj, derefter sådan lidt tung støvregn 😏. Tja, vejret er perfekt til at fotografere, for samtlige gråtoner vil træde frem 🙃. Nej det blev ikke til mange billeder. Heldigvis er stedet vi bor rigtig hyggeligt, og byen de ud til at være det samme.
Det siges, at den anden uge på Caminoen et til mental fordybelse, og det har vejret bestemt understøttet😂. I morgen kan vi vist afprøve konceptet med lægge ud med masser af shampoo i håret, og så tøjvaske mens vi går 😋😂. Neeej, det ligner under 0,5 mm i timen, og så er det ellers udsigt til delvist skyet vejr, og op til 25 grader på onsdag i næste uge 👍👍👍 Alle bliver godt 🚶🚶🚶
Dag 13 Belorado – Agés
En dag mere med gråtoner😏. Nå det er godt for landbruget, og også for “vand til vin” processen. Vi gik fra 765 moh over 1.150 moh ned til 969 moh. En del at tiden fulgtes vi med en spansk kvinde og lærte f.eks. at man kalder det vand landede let vi gik i for chokolade 🙃. Sikkert godt for figuren, bare man ikke ligger i det. Jeg fandt nemlig en snubletråd, tog et par løbeskridt, og – plads, så var Jørgen og vandrestavene faldtestede😲. Men hvem kan slå sig i en portion smeltet chokolade? 😂
Vi ankom til vort overnatningssted, hvor morgenmadsposen blev udleveret efter aftensmaden, og lærte man nogen steder kommer kardemomme, kanel, og enebær Iben GT – samt en hel del gin. – Godnat, og sov godt 👍😛
Dag 14 Agés – Burgos
Kølig morgen, men frisk luft, og ingen regn. Forude ventede 29 km inden Burgos. Til en start længe i smukt skovområde. På vej op af en bakke kom en hund, troede jeg, efterfulgt af en kæmpe flok ørne. Vi mødte vores spanske veninde, som fortalte at det var en ulv, at den pep lidt og var syg, og at det var den, som ørnene fulgte efter. Interessant og spændende at have oplevet naturens “oprydningshold” i fuld aktion. Vores veninde er fra lokalområdet, så der er ingen grund til at betvivle hendes oplysning. Ellers gik det meget op og ned, og de sidste mange km gennem forstadsområdet til Burgos, i grønne kugler langs floden, inden hotellet i Burgos. Vi bor ganske tæt op katedralen – og sikke en mundfuld det bliver at se på i morgen. De første glimt leder tankerne hen på et par af tårnene på Sagrada Familiea i Barcelona. Det bliver spændende. I øvrigt peger langtidsprognosen på varme, og regntøj i kufferten, og måske drømmerier under oliventræer. Og måske om pænt tøj på vandrere🚶🚶🚶😛😛😛. Det bliver bare rigtig godt👍😋
Dag 15 i Burgos
Hviledag 😏 ikke helt som cykelrytterne, men der skal skridt til, for at kunne overskue og fordøje indtrykkene af byens vartegn, katedralen. Ufattelig stor, fyldt med ting og sager, og, ja, som om der er masser af kirker inden i en stor kirke. Det ville sikkert have været en lækkerbisken for Dan Brown at skrive en roman om stedet, og om de hemmelige rum, som vi kun så dørene til.
Byen er i øvrigt fyldt med store alleer af platantræer. Træerne er beskåret, så de kommer til at danne skyggefulde gange når bladene er sprunget ud, og solen bager. Det er fantastisk, at de store grene vokser sammen (styret) for at stabilisere denne monster pergola, men også at de forskellige træers grene visse steder vokser sammen.
I en by med mange høje bygninger kommer der nemt megen blæst, så selv om solen var fremme, så skulle vi lede efter læ på pladser og stræder. Det tog vi som en kærkommen lejlighed til at kigge på mennesker.
De danske piger vi har fulgtes med on/off den seneste uges tid gik videre i morges. Måske vi ser dem på næste fridag i Leòn.
Sjovt nok mødte vi en anden dansk pige i går eftermiddags. Hun var rejst fra Danmark kl 03, og stod nu og ikke vidste hvordan hun kunne finde et herberg. Puha – måske vi ser hende senere, let genkendelig på mærkelige tatoveringer på den ene hånd, og metalsløjd i ansigtet.😏
Hviledag en er snart slut, mangler lige at spise chokolade😋😛, og gøre klar til morgenmad i morgen 07:20 inden en rask vandretur kalder.🚶🚶🚶
Dag 16 Burgos – Pochahontas (Hontanas)
Efter godt 30 km på Mesetaen, ja så begynder man at tro på at disse Flat Earth folk har en god sag. Masser af højslette, og en by i ny og næ – meget langt fra hinanden – nede i “huller” af højsletten.
Her nede i hullet er hyggeligt, men disko og købmand skal der ledes længe efter😋
Aftensmaden serveres på den lokale bar, pilgrimsmenu, hvor man vælger blandt 5 forretter, 5 hovedretter, og nogle desserter. Vand og vin er inkluderet. Der er morgenmad fra kl. 6, så man kan komme tidligt ud af hullet😛
Det ligner luftig ☀️☀️☀️ i morgen, så vi skal have masser af vand med. Forude venter Fromista.
Dag 17 Hontanas – Fromista
En rigtig lang dag. 38 km. Ruten var varieret, og et sted gik vejen gennem ruinerne af et kloster. Vi måtte lige en tur op på Højsletten, og ned igen. Det giver gode ben, som man siger😏🙃
Kirkerne gør de ikke meget ud af, i det mindste på ydersiden, men sikke nogle gravsteder vi har set. Nogle af kirkegårdene ligger midt ude i ingenting, bare omkranset af en mur.
Mod dagens slutning kom vi til en kunstig kanal. Oprindeligt har den nok været anlagt til kunstvanding af markerne, men nu bruges den også til at sejle med turbåd. Man kan vist nok sejle 3 km.
Dag 18 Fromista – Carrión de los Condes
Turens kedeligste dag, da hele ruten gik langs landevejen. Enten sår de meget sene afgrøder, eller også skal den braklagte jord holdes “sort” hvilket i spansk forstand er brunt. Vi ser ikke ret mange gårde. Der er nogle i byerne vi passerer, nogle ligger lidt uden for byerne, og de har så mega store tilbygninger. John Deere er den mest sete traktor.
Natten skal tilbringes på et kloster. Ikke længere med nonner, de tjener vist gode penge på sådan nogen som os.😋
På torvet til aften fik vi to herlige retter. Lune kartofler med let cremet dressing og chilisauce, og så et fad med rejer varmet i olie, med bl.a. hvidløg og chili. Uhmmm.
Dag 19 Carrión de los Condes – Moratinus
For nogen tid har vi vist haft den sidste større stigning, som var skiltet med 10%🙃. På afsted så det stejlt ud, tættere på “pærenemt” lige indtil man skal holde hvil for at vente på lungerne😛. Op kom vi, og sikke en udsigt.
Senere på dagen var det bare fladt, Lolland er et kuperet bakkelandskab til sammenligning.😀 Turen var lang, og vejret varmt, så vi holdt gode hvil hvor vi luftede tæer 🤗🤗🤗 (Tak Jeanne for huskeren😀).
Dagens mål var er hyggeligt Hostal, hvor vi igen fik nye venner for en tid👍
Dag 20 Moratinus – El Burgo Ranero
Varmt med varmt på, er vist den bedste beskrivelse af vejret. Køligt til hen mod kl 9, men så bestemmer solen 🌞 🤗😀 hvor lidt tøj man kan klare sig med.
I dag har vi så gået geografisk halvvejs. Sjov måde at tale om det på, men sådan fik vi det oversat.
Vi er kommet til et område af Spanien hvor der automatisk serveres noget til en øl 🤗 I går fik vi oliven (det har vi fået før, men skulle bede om det). I dag var det ved frokosttid skiver af baget med ansjoser/sardiner og pølse, og ved ankomst til vores overnatningssted var det brød og skiver af pølse. Dejlig måde er at byde gæster velkommen.
Jeg har mistet (glemt) min hat, så vi må kigge efter en ny. 28 grader fra en skyfri himmel er ikke at spøge med.
Dag 21 El Burgo Ranero – Mansilla de las Mulas
Dagen hvor min buf blev til en solhat. Man ser alligevel ikke så mærkelig ud, når først du har mødt en mand i spraglet nederdel😛. Der er plads til alle på Caminoen 🤗
Dagen gik med at se rigtig mange marker, og nu ved vi at de brune bare marker ikke er braklagte, men derimod sået til majs i lange baner, og enkelte solsikkemarker. Næsten overalt har de kunstvanding. Nogen steder med fast opstillede standere, andre steder dem der kører i kæmpe store cirkelslag. Vi har ikke set vandingsmaskiner, som dem vi bruger i Danmark hvor slangen rulles op i takt med at vandingsmaskiner kører.
På vejen så vi adskillige hobbithuler.😛 Det er jordhuler som blev brugt af bodegaerne til at modne vin, men også til opbevaring af forråd. Meget sjovt, når nu jeg bruger Hobittens hule, som undertekst på mit domæne.
Dagen var varm med varmt på, så vi gik målrettet efter at nå overnatningsstedet, måske lidt dumt, for vi kunne lige så godt have ligget under træer, og hørt på fuglesang. Vi vidste bare ikke at kvalitet på stedet i Mansilla de la Mullas skulle bruges til at sætte overliggerens nedre grænse.😏😡 Heldigvis overlevede vi, fik mad i byen, og blev ikke spiddet af madrasfjedrene😂😂😂
Dag 22 Mansilla de las Mulas – Leon
Dagens mål var Leon, og da forstadsområdet strækker sig over 10 km var der ikke så meget spas at se på. Dog er det lidt underligt at se kirkegårdene, der ligger alene, nærmest på bar mark, og ofte omkranset af en mur der ikke har set maling i rigtig lang tid.
Leon skal være kendt for tapas. Det bliver fedt. Vi har allerede mærket det på baren ved vort hotel. Uanset om man køber en øl, eller et glas vin, så følger der en lille skål med noget spiseligt (kikærter, baget med skinke mv.) – ja, for hvem bør drikke på tom mave?🤗
Vi oplevede også, at der trods alt er styr på vores bagage, for da vi kom til hotellet sagde de at begge kufferter var på mit værelse. Desværre var den anden kuffert ikke Klaus, men en canadiers, som skulle bo på et andet hotel i byen. Track and trace virkede, og en time senere kunne Klaus gå i bad med sin egen kuffert i dit værelse.
Dag 23 hviledag i Leon
Leon er en fin by med meget at se på. Centralt var selvfølgelig den store katedral, og det tilhørende kloster, som var omdannet til museum. I museet måtte man ikke fotografere, og godt samme, ellers var det bare blevet til over 100 museumsbilleder.😀😲
I går aftes stødte vi på en samling folk vi tidligere havde mødt på Caminoen, plus nogle andre. Sjovt med så mange nationer samlet ved et langt bord i en bargade. Her opdagede vi at vermouth måske skal til ære og værdighed igen. Det smagte i hvert fald godt, med isterninger, og en appelsinskive.
Der er mange grønne parker, og i en af dem var der et stort marked med grøntsager, og så en masse “skrammel”. Nye spanske kartofler koster kr. 7,50/kg. Rød peber er i nærmest tredobbelt størrelse af dem vi ser i Danmark. Det må være hentet fra Sydspanien.
Lige over for vores hotel ligger et hospital, nok mest til ben, for vi så rigtig mange på krykker. Det sjove er, at hospitalet nærmest er indbygget i bymuren, og nogle af de historiske bygninger. Man skal i hvert fald lede længe efter skilte, som peger mod hospitalet. Her synes det rigtig fint.
En anden sjov ting er, at man i nærheden at en rundkørsel kan læse dagens dato, og tallene er skrevet i græs, så der er måske gang i rullegræsset☺️
I morgen går det videre mod vest. Snart er der under 300 km tilbage, og så lige et bjerg. Godt vi har gode ben🤗
Dag 24 Leon – Villar de Mazarife
Så forlod vi Leon. Smukt at se katedralen og de andre flotte ting for sidste gang. Det var knapt så smukt at vandre i forstadskvarteret, men sådan er det næsten altid med forstæder.😏
Heldigvis kom vi hurtigt op på Mesetaen igen. Her luftede det (!) og regnen vaskede hurtigt støvet af vores tøj.🙃
I dag var mål og overnatning lidt speciel, for vi kunne vælge at vandre til to forskellige byer (original eller alternativ rute). Herefter skulle vi ringe for at blive hentet, og så blev vi kørt ca 10 km tilbage, og køres ud til samme sted i morgen. Og hvilket sted. Flot og smagfuldt indrettet, store monogrammer på håndklæder, flotte værelser, og … ja, alt er super. Sikke en perle midt på den støvede Meseta. Værtinden serverede en super økologisk rødvin (pris ??) 😏
I højttalerne lød der dansk musik, men hun bedyrede at det var en absolut tilfældighed.
Vi gik på restaurant 100 meter nede ad vejen, men der var lukket, vi gik igen 30 min senere, stadig lukket! Talte med en pæn brasiliansk kvinde, som gik tilbage til hotellet lidt hurtigere end os. Så kom “hotelmutter” kørende – “jeg åbner restauranten nu, bare kom”. Den ene af kokkene var stukket af, så de var lidt på spanden. Nå, det blev åbnet, vi fik super mad og betjening, og det kom andre gæster. Både vores veninde fra Brasilien, en fra Canada, og et antal flere. – alt blev godt. Og ja, tre retter mad med en flaske god rødvin plus kaffe, det kan vel ikke koste mere en kr. 270 for to personer?🤗😋
Og sengen, tja, det er længe siden jeg har tænkt, hvornår kan man komme op at sidde og ligge, for det virker knageme rart.🤗 Buen Caminoen hold op hvor er det godt😋 – og godt at sidde indendøre, for nu regner og tordner det helt vildt.
Dag 25 Villar de Mazarife – Astorga
Så var det er farvel til de bløde dyner😋
Vi blev kørt ud hvor vi blev hentet dagen før, og så var det ellers bare derudad. Sikke en start. Nærmest 5 km lige ud ad landevejen! Godt vi kunne holde kaffepause i en have med mariehøns, dværghøns, og en enkelt mini- påfugl.😀
Nå ja, vi gik da også på en gammel bro, der var så lang, at man ikke forstod en pind, hvis ikke det var for at området var blevet drænet.
Som mange andre byer har Astorga også en katedral, og oven i købet et slot, designet af Gaudi, og dedikeret til pilgrimmene. Desværre kom vi for sent til at inspicere disse nærmere.
Dag 26 Astorga – Rabanal del Camino
Som i går gik vi en ad den alternative Camino rute. På visse strækninger er vejanlæggene langs Caminoen blevet udvidet, og efterhånden ret trafikeret, og dermed støjende og kedelige. Derfor er der visse steder alternative Camino ruter. Disse har desuden den kvalitet, at de giver flere km i benene, og også flere etager i benene😱
En sjov ting. Vi forstår jo ikke koreansk, men da vi i rask tempo passerede tre koreanske kvinder, så var det sjovt at høre deres udråb som kunne tolkes “åh, sikke ben, og hvilken højde, ….” eller hvad de mon sagde. I hvert fald smiler de nu ekstra meget når vi ses.
Da vi sad ved en bænk og spiste frokost satte en japansk(?!) kvinde sig overfor os. Hun tog fodtøjet af, og sikke med vabelplaster, men det var ingen hindring for 15 minutters imponerende yoga øvelser. 👍
Dag 27 Rabanal del Camino – Molinaseca
Puha, det blev dagen med “bjergkørsel”, men også dagen hvor vi, som næsten alle andre, skulle lægge sten ved Jernkorset. Næst efter endemålet, Santiago de Compostella, så er Jernkorset nok det vigtigste højdepunkt, fordi det er her man lægger den sten man havde med hjemmefra, og som symboliserer de mentale udfordringen, man havde med sig, ved Caminoens start, har bearbejdet i ugers vandring, og nu lægger bag sig. Herfra er pilgrimmene løst fra sine fortidige problemer.👍
Hmm, det var overraskende at Jernkorset ikke så ud af mere, men tydeligt, at det virkeligt betød meget fra mange mennesker. Jeg har hørt fra flere er, at de havde meget svært ved at slippe stenen.
Bjergene bar præg af på den ene side nøjsom og tørketålende bevoksning, men samtidig en frodighed og et utroligt blomsterflor.
Og så lærte jeg en ny busk – gummibærende soløje. En blanding mellem azalie og syrisk rose. Insekterne var vilde med den, så det må være en super nektarplante.
Dag 28 Molinaseca – Villafranca del Bierco
Måske sidste dag i vinlandet?😀 Der var i hvert fald rigtig mange bodegaer (vingårde), og et sted kunne vi få en rundvisning på bodegaen inkl. lidt tapas for under 2 euro. Vi var naturligvis standhaftige😋, og det har selvfølgelig ikke noget at gøre med at det var formiddag, og for foden af en pæn bakke.
Det blev så dagen hvor vi rundede “under 200 km” til Santiago. Underligt nok tænder det også for “vi skal snart hjem” selv om der skal vandres mange km endnu. Og heldigvis var der super inspiration til hvordan kirsebærtræer kan beskæres. Utroligt, for hver km er det nyt, inspiration, og oplevelser.
Dag 29 Villafranca del Bierco – O Cebreiro
Sikke en dag. På anbefaling startede vi dagen med hurtigt at komme i højden i naturen, i stedet for at følge landevejen. Det var også et super valg, for der var flot med flot på. Efter nogen tid kom vi til et hostel, hvor vi gik ind for at få kaffe, og friskpresset juice. Da vi havde betalt skænkede hostel værtinden to meget små valnøddelikører – gratis – til os. Godt det bare var fingerbøl 😛, for det smagte rigtig godt. Vi talte med en kvinde fra Østrig om bl. a. at det ville være fedt, om vi nu havde vundet højden, og nemt kunne slendre til dagens mål; Cebreiro. Desværre, men her er så smukt, sagde hun, og det var jo sandt. Så vi gik nedad på valnøddesnapsen, og drømte om at resten af turen ville være overkommelig. Men nej, føj for den da. Det blev dagen hvor vi lærte, at når det ikke længere er skide stejlt, men kun stejlt, ja så er det nærmest ligeud🥵 og pauserne var bare til for at få pulsen ned under 120🥵🥵
Heldigvis var det det hele værd, da vi først var kommet til toppen, hvor værtinden sad ventende i baren, og var klar til at vise os værelserne.
Det er med god grund, at dagen i vores tur og beskrives som en af de strengeste. 32 km blev det til. Samlet stigning på 1.209 meter, og samlede nedstigningen på 450 meter. Hmm måske derfor der er begyndende hængerøv i bukserne.😂😂😂
Dag 30 O Cebreiro – Tricastella
Nå, så er det vel bare nedad?😛, Nææhhh, vi skulle lige nuppe de sidste 140 højdemeter, og så i øvrigt gå rigtig meget op og ned. Godt vi stadig har gode ben, eller som pigerne siger, gode stænger.😂
Halvvejs på ruten krydsede vi grænsen til Galicien. Det er helt tydeligt at der her er driftige folk som har skaffet EU-midler til at forbedre stierne og til vejvisningen. Bakkerne har de ikke gjort noget ved😏 og godt for det, for hvor har det været smukt ned smukt på. Alle anstrengelserne værd😛
Dag 31 Tricastella – Sarria
Højdeprofilen for dagens vandring sagde, at vi skulle stille og roligt nedad. Tja det blev til 378 højdemeter op, og 628 højdemeter ned 😱 så det blev ikke “lige ud af landevejen, men bestemt en af de nemmere dage, og en tur på kun 19 km. Vi har gået gennem “køernes land” hvor der er klatter på stierne, hvor der wrappes hø, og kølemaskinerne kører inde små gårde, så mælken kan holde sig.
Prisen for sådan en slendretur er at vi er kommet til Sarria før vores bagage, så vi sidder svedige i baren. Det er dog meget bedre, end at skulle være ude, for der er varslet regn.
Sarria er byen hvor rigtig mange starter deres Camino, for så kan de nå 100 km, og dermed et Compostella bevis.
Rygtet siger også at de sidste 100 km vil opleves som meget kommercielt, og med masser af koklatter. Vi klarer det. 😋
Dag 32 hviledag i Sarria
Det kan godt være at byen er startstedet for de mange, som blot vil gå 100 km for at få et Compostella bevis, men spændende er byen ikke, og slet ikke på en søndag, hvor næsten alt er lukket, inkl. servering på hotellet efter kl. tolv. Så vi har rigtig haft hviledag, bortset fra de km der skal til, for at se hvor død byen er. 😟
Faktisk er byen død i mere end en forstand, for man kan finde rigtig mange tomme huse. Her i Spanien, hvor det er normalt med skodder for vinduerne, skiller de dig ikke så meget ud, men kigger man efter, ser man tørrede blomster, ruder det ikke har været pudset meget længe, tage med fin udluftning, og en enorm vækst af hjemmehørende arter, som vil tænde julelys i enhver insekt entusiast.😏
Indtrykket er, at byen nyder rigtig stor fordel af Caminoen og dermed pilgrimmene.
I morgen venter nye eventyr, inden de sidste 110 km er kommet i benene.😋👍🚶🚶🚶
Dag 33 Sarria – Portomarin
Sædvanlig start på en vandredag. Pakke og aflevere kuffert, spise morgenmad, og så afsted til Caminaruten. – Hold fast, der var anderledes i dag. Vi var varslet at mange først starter i Sarria, men at vi skulle starte midt i en skoleudflugt på nok over 200 elever plus en masse andre var lidt af overraskelse 😲 For første gang tænkte jeg på mountainbikerne, som må have haft det endnu værre end os.
Landskabet var smukt, desværre var der en del regn i luften, så det var svært at tage billeder.
Portomarin er en nyere by. Midt i tresserne (for ca. 60 år siden) blev der anlagt en dæmning, som oversvømmede den gamle by. Kirken plus få andre ting blev flyttet højt op på “bakken”. Lidt af et projekt for kirken ligner en mindre borg. Der er lavvande i den kunstige sø, så man kan se nogle af numrene fra den gamle oversvømmede by.
Det blev så dagen hvor vi passerede 100 km stenen, så nu skrives afstanden kun med to cifre foran kommaet. Og sjovt nok, så benytter de tre decimaler her i Galicien.
Dag 34 Portomarin – Palas del Rei
Flot natur, men også en dag hvor regntøjet var på i halvdelen af turen. Ikke styrtregn, men nok til at vi blev våde – også med regntøjet på grundet kondens, og fordi det ikke er 100%tæt. 😏
Byen Palas del Rei var, som receptionisten sagde, hurtigt overset. 10 minutter og man havde set alt. Til gengæld er det den mest overvældende oplevelse netop receptionen på hotellet gav os, som jeg nogen sinde har mødt. De tegnede på kort hvor alt var, hvordan vi skulle komme trygt videre næste morgen, den ene af dem tog med os op i elevatoren for at vise hvor man tændte for aircondition, og vi var straks på fornavn ved udlevering af nøgle. Ikke noget med at huske værelsesnummeret. Ved morgenmaden gentog de positive oplevelser sig. Kaffe, juice og ristet brød blev serveret ved bordet, og genopfyldt efter ønske 👍😋
Dag 35 Palas del Rei – Arzúa
En lang dag i en meget flot natur. (30 km, 566 højdemeter op og 721 ned). Mange gange har vi gået af stier, hvor gamle træer har bredt deres krogede grene ud, så vi nærmest gik i tunneller. En fantastisk oplevelse.
Naturen er super, og det vi kalder haveplanter ditto. Store smukke hvide calla vokser uden for hække i 1,5 meters højde, og vi ser efterhånden små “plantager” med eucalyptustræer. Et statelige træ, som kan blive op til 60 meter, og 2 meter i diameter, men også et problematisk træ, fordi det er en pyrofytplante, hvilket betyder at træerne først spirer efter en brand, og at træet kaster barkstrimlet, som faktisk befordrer skovbrande. Nå, de var også glade for det i Peru, fordi det vokser hurtigt, og skulle være fortrinligt som bygningstømmer.
For første gang så vi en rigtig entrepenant aktivitet. På en tilfældig rasteplads var der en som tilbød massage. Sjovt at se.
Arzúa er mest for tung lastbiltransport😲, men vi fandt et sted med servering før kl 20. Spansk suppe til begge, rejer til Klaus, og sprutte med kartofler til mig.
Dag 35 Arzúa – A Rúa
En dag i super solskin. Rask ude på ruten blev det også dagen med en formiddagsbajer. Lige som vandingsstederne som serverer kaffe, så var der et specielt sted hvor man kunne købe pilgrimsøl. 🍺🍺🍺. Når øllet var drukket – af flasken, så var der tuscher, så man kunne skrive sit navn, dato, eller hvad man følte for, og så søm flasken kunne sættes op. Kors hvor ville ejeren være rig, hvis der var pant på flaskerne. 😛
Mens vi drak øl bemærkede jeg, at de formklippede akacietræer nu er sprunget ud, og giver super skygge.
Det er lidt irriterende at se, alle de opstammede kamelier, dem vi bøvlet med i Danmark vokser bare. Det samme med hortensia, som nogen steder er kæmpe, selv om jorden synes tør. Hmm.
I morgen lægger vi ud tidligt, så vi får mest mulig tid i Santiago. KM stenen siger vi skal gå 20,585, så stængerne bliver brugt til det sidste 😋 heldigvis i fuld sol ☀️☀️☀️
Dag 36 A Rúa – Santiago de Compostela
En dag for de morgenfriske 😏. For at nå Santiago i god tid forlod vi hotellet lidt i seks, før det ved blevet rigtig lyst. 21 km skulle i fødderne, og, viste det sig, heraf de første 12 km inden vi kunne få morgenkaffe. Resten af turen ind var blot skovagtig, med masser af eucalyptus træer, og med knap 5 km i mål kunne vi spotte kirken i Santiago.
Efter spottet så vi ikke kirken mere, før vi var ved pladsen foran katedralen. Underligt at den endelige forløsning på turen ikke kom straks vi var ved katedralen. Først da vi var kommet gennem porten med sækkepibespilleren, og havde fået et kønummer til udstedelse af compostells beviset føltes det som “vi gjorde det” med glæde og bevægelse. En time senere havde vi fået dels et compostells bevis for gennemført pilgrimsvandring, og dels et km bevis på at vi havde gået hele ruten fra St Jean Piet de Port.🇩🇰🇩🇰🇩🇰👍👍👍😋😋😋
Så var det ud finde to store fadøl og skåle på vel gennemført tur.
Kl 19:30 var vi til messe. Sjovt at opleve en katolsk af slagsen, på et sprog vi ikke forstod. Der var nadver, men kun med “brød” og det gik faktisk gjort. Til sidst blev der fyret op for røgelsen i den store sølvkugle, som vejer over 55 kg. Og blev sat i svingning af 4 munke, som rigtiggav den gas.😃 To tre gange under gudstjeneste blev der givet bifald, hvor alle klappede – især dem som forstod hvad vi klappede for😅
Dag 37 bustur til Finister
Sidste dag i Spanien inden hjemrejsen var vi på bustur. Primært fordi vi gerne ville se Finister, de 0,000 km stenen, og vide at vi nu havde været ved verdens ende (!). Vi den del andre ting også, men jeg var så fuld af indtryk fra hele pilgrimsvandringen, at det var svært at nyde det hele. Det var igen bevægende at “kramme 0,000 km stenen, som jo markerer afslutning på pilgrimsruten, og er der hvor munkene i gammel tid brændte deres tøj, og vaskede sig i havet. Jeg har endnu forstået hvorfor vi tæller ned til 0 km i Santiago, og at 0 km stenen står 85 km væk.
På dagens sidste spot skete det der ikke måtte ske. Jeg hoppede mellem to klippestykker, og telefonen hoppede ud af lommen☹️😫😯. I starten virkede telefonen med lidt glimmer på skærmen, men nu er skærmen død.
Dag 38 hjemrejse
Ikke så meget at berette. Taxi, fly, …
Gode nyheder. Telefonen er ikke død, for fra i morges kl 6:15 ringede vækkeuret, og da skærmen ikke virker kan jeg kun snooze for hvert 5 minut. Og telefonen er så “smart” at den går i dvale, og ikke kan slukkes rigtigt 😯
Håber jeg kan sætte et HDMI kabel i telefonen når jeg kommer hjem, så de sidste billeder kan sikkerhedskopieres, og lægges i fotomappe.
Det var så afslutning af en fantastisk tur med et væld af oplevelser.