Det gælder om at holde bene varme, så årets sidste vandretur/trekking gik til Jordan med Kipling rejser på vandreturen Fra Dana til Petra, som kaldes Jordans svar på Inkastien.
Billeder fra turen findes her:
Jeg skrev en dagbog med oplevelser og reflektioner. Bortset fra stavefejlene har jeg ikke rettet, noget i teksten, den skal helst stå som jeg tænkte da jeg skrev.
Dag 1 udrejse
Rejsetid – hmm, og så blev der serveret “aftensmad” kl 16. Heldigt jeg valgte kylling, som viste sig at være indbagt i en bolle. Naboen valgte lasagne, og det var en kold fornøjelse!!
Holdet er stort, vi er 18 deltagere, men det ser ud til at der er nogle hyggelige rejsefæller. Jeg nåede at få talt med en, som er kendt med russiske forhold. Han sagde at det koster det der svarer til kr. 121.000 i bestikkelse for at undgå en indkaldelse til militærtjeneste 😱. Rigtig mange penge for en russer, men de har jo ikke systemer som det danske CPR-register, så man kan nemmere gemme sig, hvis du altså har “købt” billetten.
En anden rejsefæller er tidligere projektleder fra Rigspolitiet, en tredje selvstændig konsulent “proces facilitator” eller noget i den stil. Godkendt – for hun kører elbil, godt nok “kun” en Tesla😂
Snart lander vi i Amman, og skal købe visum. (Købe, for det er vist bare en business for landet.)
Lufthavnen var lidt af en farce. 😀 Vi ventede længe på at vores kontakt, som skulle ordne visum, kom. Pludselig lød det “op på en række” og så gik vi igennem kontrollen og afleverede vores pas. Mere ventetid, og så kom visummanden og ledte os gennem sidste kontrol – uden om kontrollen der gennemlyste håndbagagen. Så var vi ude, og vi fik vore pas tilbage. – Identitetskontrol – tjaa 😀😂
Vi kom ud i bussen, og ind på hotellet, og fandt ud af, at urene ikke lige indstillede sig automatisk. iPhones gjorde, mens Android ikke gjorde. Suk. Hvad gør man når vi går på værelserne kl. 24, og skal spise morgenmad kl. 6. – Det blev timeren.
Vandring dag 1
Puha inden vi kunne komme i gang med vandringen lå der små 4 timers bustur. Tid til at veksle lidt penge og toiletbesøg i en “turistbutik” hvor man kunne købe rigtig meget closoné (det der med brændte farveklatter på metal), og meget andet skrammel, til priser kun dobbelt af normal butikspris. 😱
Vi startede ud fra Dana Resort. Dana er en nationalpark. Lige fra starten gik det nedad. Nok omkring 300 højdemeter. Da vi først var nede gik det mere ligeud, og noget op og ned ad bakke.
Den første lange tid var det meget goldt. Senere på vandringen begyndte der at komme buske, sådan noget der er 20 cm højt, og enkelte sejlivede træer. Efter nogen tid kom vi til et hvor nogle hyrder holdt hvil, og de tilbød en kop te, som blev fixet på et hurtigt organiseret bål. (Mon ikke den lokale guide havde en finger med i spillet, i hvert fald havde de tilfældigt en stang papkrus liggende). Nogle af rejsefællerne holdt dog god afstand til hyrderne og ville ikke have te – måske vi lige skulle vænne os til at hyrder godt kan klare hygiejne. 😛
Det vi havde gået i var lige som en kæmpe tragt hvor vandet ville suse ud ad, hvis der kom noget. Fortællingen var, at ét år havde man set rotter pile ud af dalen sammen med rotteungerne. Desværre blev varslerne ikke taget alvorligt nok af de lokale stammefolk, så det kostede 11 døde. 😳
Vel ankommet til lejren efter små 18 km og mange højdemeter skønnede vi virkelig på varm te, og senere super aftensmad, som vi akkurat fik inden det blev mørkt. Te serveres altid med meget sukker. De er vist ikke bare slikmunde🍬🍫 for sukker hjælper kroppen med at optage væske når det er varmt – blev det fortalt.
Der blev til en lang dag med masser af oplevelse og indtryk oven på alt for lidt søvn.
Sjovt nok var alle enige om at vi fortjente en god nats søvn, så telte og soveposer kaldte kl. 8, for vi skulle jo op igen senest 7:30 🙃😀
Vandring dag 2
Små 13 km blev det til, og uden alt for store op og nedstigningen. Stierne vir dig meget stenede, så rigtig ofte gik vi på sten der lå mere eller mindre fast, så fødderne blev godt motioneret.
Da vi holdt frokost kom en flok kameler/dromedarer forbi. De var lettere nysgerrige, men tog ikke noget af vores ting, måske lige bortset fra da vi gav den ene en agurk.🥒
Vores lokale hjælpere viste og hvordan man laver et beduinbrød. En simpel fej af vand, salt, og mel. Dertil et lille bål i sandet, måske på et par små sten. Brødet formes som et pizzabrød og lægges på den varme jord, og der lægges forsigtigt glæden hen over. 10 min senere er der et super snobrød på beduinmaner, og som med snobrødet skal man lige banke det sorte af. 😀😀
Senere ankom vi til lejren hvor den nu sædvanlige te ned sukker af tid klar.
Vandring dag 3.
Igen en super dag, men lidt udfordrende. Ca. 15 km med godt 1.000 meter op og 350 meter ned. Hele turen i super solskin, så det var heller ikke koldt 🥵 😀
Vi startede dagen kl. 8 med at gå opad, og det fortsatte længe! På den sidste stigning skulle vi gå med mindst tre meters afstand – af hensyn til sikkerheden 🤔😛
Da vi kom på toppen – sikke en udsigt – kan ikke beskrives, se billeder
Så gik det nedad, absolut ikke i fuld firspring, for det var stadig stejlt, men vi kom ned et stykke af vejen, og gik ind i en sidekløft ved lidt rindende vand for at spise frokost, og som altid afsluttet med en kop frisklavet sæd te, kogt over bål.
Efter frokost gik vi lidt tilbage, og gennem canyon kløfter – der var ubegribeligt smukt. Man fik næsten lyst til at blive der. 😛 Nå, ikke noget med at falde i staver for vi skulle lige en små 399 meter op i højden til dagens mål.
Nu venter vi på dagens kulinariske præstationer fra lejrkøkkenet. Og hold op hvor de havde gjort sig umage, trods beskedne faciliteter. Ris (gule måske gurkemeje), kødboller, pasta med strimler af bl.a. peberfrugter, tre slags grønne salater, aubergine 🍆 med “noget”, hummus og så fladbrød til dem der trængte. Hvilken nydelse. Forretten bød i øvrigt på en kop sodavand – med brus 😄
Efter mad var der en lille optræden med beduindans – det kommer der mere af i morgen.
Vi fik så en aftenhistorie af de særlige. “Husk at tage støvlerne ind i teltene i nat!” For der er en sjakal i området, som har en forkærlighed for støvler. En gang var der en som mistede sin mobiltelefon til sjakalen. De sporede den ved at ringe til telefonen og et godt stykke oppe fandt de telefonen inde i sjakalens hule, sammen med 17 støvler. 😄😂 Sjovt nok, så fangede min pandelampen også et par sjakaløjne under tandbørstningen. Men med fuld blæs på pandelampen løb den lidt længere væk. Spændende i morgen tidlig, om nogen har glemt det gode råd om støvler.
Nu er klokken otte, og så ligger vi alle i poserne 😛 der bliver vandret godt, men også sovet. Der er heller ikke meget andet at gøre når bålet er brændt ned, og der er meget mørkt overalt
Vandring dag 4
Sikke en dag. Vi startede med et “Vil I gå den flotte med storslået udsigt, eller den anden?”. Ja, selvfølgelig tog vi den hvor vi skulle op og gå på klippekanten. I afstand blev det til 15 km, og vi kom sørme både op og ned. Sjældent har udsigterne været så fantastiske. Vi kunne se helt ned til det udtørrede flodleje vi kom fra for nogle dage siden, og selvfølgelig over til grænsen til Israel, og byerne på den anden side af Vestbredden. Det var bare flot med flot på. Efterhånden skiftede klipperne natur, og vi så, og ser stadig, klippet som er formet af vind og vejr, og hvor løse delt er slebet væk af sandet. Ved ankomst til lejren blev vi mødt af verdens største chokoladekage, eller sådan ser det i hvert fald ud. Kig billeder, ord kommer til kort – igen. Nå ja, der var også lidt ekstra luksus, nemlig op til to kopper cola 😛😂😄. Middagen var som sædvanlig super. Efter mad var der bål, og så introducerede guide og hjælpere og til jordansk dans, med en til formålet indkøbt ghettoblaster.🕺🩰 – Synd for dem der allerede var krøbet i posen, for det var rigtig sjovt.
Under aftentisningen var jeg så heldig igen at spotte en sjakal, på vej ned ad bakken, med kurs mod vores lejr. Heldigvis er støvlerne taget ind😄
Man hænger ikke ud ved lejrbålet, for her kl. 20 er det vist kun vore jordanske fæller som er aktive, ellers er der slukket alle steder. Nogle sover ude, for at se om de kan spotte flere stjerner inden måned kommer op. Vi andre kunne dog tydeligt at se mælkevejen, godt hjulpet af de bjerge, der tog lyset fra månen.
I morgen er der morgenmad 6:30 så vi kan gå senest kl. 7
Vandring dag 5
Huh, sikke en nat. Blæsevejr helt ud over det sædvanlige, i det mindste for os danskere masser af stormstød så teltdugen posede voldsomt ud. Bare med at blive liggende i teltet, så kroppens vægt kunne holde teltet nede (her havde nogle af pigerne et problem :-). Et eller to telte mistede oversejlet, to valgte at sove under åben himmel, det midlertidige lokum væltede, og køkkenteltet blev vist sat op 3 gange.🌬️🌬️🌬️
Mange af os sov vist ikke meget sammenhængende i den støj, men alle mand var klar til at gå kl. 7 med smurte madpakker mv. – Og med venlige tanker til køkkenchefen, som serverede nylavede falafler til morgenmaden.
Vandringen var ikke hårdere end de andre dage. Vi kom efterhånden til steder hvor jorden blev dyrket sporadisk (= mere end fem oliventræer og ditto granatæbletræer). Endemålet var Lille Petra som vi entrerede af bagvejen gennem den slugt hvor de Petras storhedstid havde lavet flere søer til opsamling af vand. Af og til var der store trin ned, så man måtte glide, og vi havde da også en afsats, som er uegnet for folk med højdeskræk, hvilket vi har en som lider af. Puha, der blev ikke brug for rejseforsikringen. 🙃
Vel ankommet til Lille Petra måtte vi op ad en gang trapper til rejsens første købekaffe. Det var den tyrkiske version af kardemommekaffe. Smager ok, når man ved hvad der er i koppen.
Derefter en tur ned gennem Lille Petra med forklaringer om hvad der var en gang. Efter frokost kom bussen og kørte os til hotellet i Petra, som også er målet for i morgen tidlig. Vi skal være ved indgangen kl. 6:30 🙃 for at vi kan nå det, og ikke bliver generet af alle de andre turiister. Herefter skal vi køre 4 timer, så vi kan komme i Det Døde Hav i morgen eftermiddag.
Der er middag kl. 7, men nogen tyvstarter med en øl (til 5 Dinarer eller godt 50 kr.) turens første kl. 5.
Dag 7 – Petra og Det Døde Hav
Huh 😳 man når meget, hvis man bare starter tidligt 🌄 Vi havde morgenmad kl. 6, og 6:30 gik vi mod Petra besøgscenter, og derefter ind i komplekset. En fantastisk oplevelse. Hele vejen ind gennem slugten – en canyon fem til ti meter i bredden, og rigtig meget høj. På vej ind så vi rester fra den svundne tids aktiviteter, og imponerende rester af deres arbejde med at samle, bevare, og lede vand frem. Noget i åbne kanaler, andet i lukkede rør. Og selvfølgelig havde de indlagt sandfang med mellemrum i de åbne kanaler
Efter ca. 1,5 km var vi fremme til hovedattraktionen. Mageløst 😛 Slugten åbnede sig, og der var masser af andre rester af templer, gravsteder og et ægte liv. Petra var en gang handelscentrum for alle karavaner, uanset om ruten gik nord syd, eller øst vest, og med deres talent ikke blot for handel, men også for vand har det været en oase af de helt specielle.
Tre timer blev det til, og godt ni km, inden vi spurtede tilbage til hotellet for at pakke, tjekke ud, og køre med bus til Det Døde Hav.
Her havde hotellet en pudsig sikkerhedsrutine. Bagagen skulle skannes, men hvis skanneren bippede var det helt i orden, og vi kunne passere. Jeg blev spurgt om jeg havde noget langt i kufferten, tænkte ikke på vandrestavene, men tilstod at jeg havde en æske dadler. (Der stod på et skilt at det var strengt forbudt at medbringe drikke- og fødevarer). Nå dadler er godkendt, lige som vand og 🧃🤔🙃
Ellers kunne det ikke gå stærkt nok med at komme i badetøj, og gp de 600 meter ned til vandet. Det var sjovt så let man kunne flyde, men smag ikke på det, 36% saltopløsning er ikke godt😕 Der var også mudder, så vi fik mudderbade med alskens mineraler. Mudderet skulle tørre inden det blev vasket af, men to ture blev det til. Så må vi se, om der har taget alle rynkerne. 🙃🤔
Nu venter afskedsmiddagen, inden hjemrejsen i morgen. Den følger til gengæld læsten: Morgenmad kl. 6 og afgang med bussen kl. 6:30
Dag 8 – hjemrejse
⏰ ringede først kl. 5 🙃 tid til et sidste bad, lukke kuffert mm., tjekke ud, og gå til morgenmad lidt i seks. Bussen var klar til os kl. 6:30 🙃 og 7:30 var vi i lufthavnen. Lidt underligt var der pludselig en ret tykmavet lufthavnsmand klar til lede os som gruppe fra tjek til tjek. Først grovskannes alt, så i kø for billet, derefter gennem paskontrol, som også skulle se flybillet, derefter kø til security, også her var der en som ville forvisse sig om at vi havde pas og billet. Security havde stillet skanneren til reagere på såvel armbåndsure som støvler. Heldigvis kunne man gå frem og tilbage i personskanneren, til den ikke bippede 🙃- det plejer ikke at være tilladt. Ved bording skulle vi selvfølgelig også vise pas. Pyha
Jeg købte lidt “toldfrit”, og der var en spøjs ting, jeg ikke fangede i første omgang. Prisskiltet på hylderne var i dollars og i dinarer, og jeg betalte i dinarer, men sammentællingen på bonen var i dollars, så det var lige før jeg troede de havde snydt indtil sammenhængen stod klar. (En dinar koster en rund tier.)
Lufthavnen i Amman er pæn og hyggelig, hvis ellers man kan sige det om en lufthavn.
Royal Jordanian (RJ) flyet er et gammelt Airbus 319 – godt slidt, men pyt, vi skal hjem og pakke de korte bukser væk for vinteren.
En sidste betragtning. Der var vist ingen som fik dårlig mave, vi har levet som på gammel spejderlejr maner med køkkentelt, lokum som et hul i jorden, og spist lokalt producerede grøntsager – heriblandt meget som rå salater. Der røg vidt den sidste fordom om “De fremmede lande” som usikre steder – skulle den have været der.
Den jordanske bilpark er i øvrigt rimelig ny, og med en benzinpris på ti kr. literen er de så småt begyndt at købe elbiler. Vi så ladestationer på et antal af benzintanken på motorvejen.
Snart er det tid til et sidste vemodigt farvel til nye venner, mon vi ses igen?
Her er så Kiplings rejsebeskrivelse (“salgsteksten”):
Trekking i Jordan fra Dana til verdensberømte Petra – samt Det Døde Hav
Den ikoniske trekkingtur fra Dana til Petra er tidligere kåret som en af verdens bedste vandreture af National Geographic Society. Vi følger Jordans nord-sydgående ” National Trail”. Vi vandrer i fem dage, omtrent 5-7 timer dagligt fra Danas smukke landskaber og oaser gennem ørkenagtige landskaber og sandstensbjerge til ikoniske Petra. Mange kalder Dana til Petra for ”Jordans svar på inkastien” grundet byzantinske ruiner og ikke mindst nabatæernes udhuggede bygninger. Jordan er et fantastisk spændende land og vi er glade for at kunne præsentere denne forrygende vandretur – velkommen til ”Dana til Petra”.
1. dag: Kurs mod Amman, Jordan Vi mødes i Københavns lufthavn. Fra Kastrup med fly til Jordans hovedstad, Amman. Ved ankomst er der afhentning og vi kører ind til hotellet Afhentning og kørsel til hotellet. Hotel
2. dag: Dana – Wadi Feyan Efter morgenmaden kører vi stik sydover til den 6.000 år gamle by, Dana, som er beliggende på kanten af Dana Biosphere Reserve.Her møder vi vores guide og staff og starter vandreturen. I Dana naturreservat lever alt fra ibex til bjerggazeller, ræv, ulv og grævling. Et enkelt træ her og der skaber en smule skygge i det sælsomme landskab og ikke mindst den stejle kløft vi skal igennem. Der er enkelte stejle passager, hvor der er hjælp at få. Vi går omtrent seks timer, og ruten byder på et par hundrede meters stigning og næste 800 meter fald, hvorfra vi følger den åbne dal til Wadi Feyan med udsigt til Danabjergene bag os. Det er en lidt lang første dag, men ufattelig smuk. Overnatning i Feyan (også kaldet Wadi Feinan) i camp omkranset af Danabjergene. Morgenmad, frokost og aftensmad.
Vandring 4-5 timer op 200 meter ned 1.100 meter længde 16 km “Camp”
3. dag: Fra Wadi Araba ørkenen til Barwa Vi skal gennem tørre slette- og canyonlandskaber med kig til Sharahbjergene i dag. Der kan være rester af både nabatæiske og byzantisnke ruiner på dagens 6-7 timer lange vandring. Det går stort set lige meget op og ned, 350 meter op og 400 meter ned. Landskaberne skifter i dagens løb fra klassisk ”hamada,” som er tørre, stenagtige ørkenlandskaber til dale, de såkaldte ”wadis”. Mod vest ligger den store Wadi Arabaørken. Overnatning i campen på grænsen til Wadi Barwaområdet. Morgenmad, frokost og aftensmad.
Vandring 6-8 timer op 350 meter ned 400 meter længde 18 km “Camp”
4. dag: Fra Wadi Barwa til Ras el Fied Vi lægger den stenede ørken bag os og går på beduinernes gamle handelssti i den frodigere Ras Fied-dal. Vi går ganske meget opad i ca. tre timer og væk fra hamadalandskaberne i bjergene, hvor vi kan se tilbage mod Wadi Arabas ørkenlandskaber. Vi går ganske anstrengende op mod et lille pas. Herfra går vi ned mod floddalenved lettere vandring til flodsengen og Ras Fied lejren. I alt omtrent 980 meter op og 350 meter ned, 6-7 timers vandring til Ras el Fied. Overnatning i Ras Fied. Morgenmad, frokost og aftensmad.
Vandring 5-6 timer op 1.000 meter ned 350 meter længde 12 km “Camp”
5. dag: Ras el Feid til Shkaret Msei’d Fra Ras Feid går det videre ud langs flodsengen. Herfra går det op i et flot klippelandskab med små kamme og tørre wadis og beduinernes stisystemer. Dagen byder til tider på udfordrende men meget smuk vandring. Det er en af turens flotteste dage, med ruiner af jernalderlandsbyer fra Edom kongerigets tid. Vi vandrer 6-8 timer til Petraområdets flotte sandstensfarvede bjerge. Lejr ved Shkaret Msei’d. Overnatning i campen i Shkaret Msei’d. Morgenmad, frokost og aftensmad.
Vandring 4-5 timer op 650 meter ned 600 meter længde 14 km “Camp”
6. dag: Trek fra Shkaret til Lille Petra Vi kommer ind på de mere populære ruter, efterhånden som vi nærmer os Petra og Lille Petra. Fra Shkaret Msei’d ændres landskabet endnu engang ganske markant, og vi kommer fra klippefyldte landskaber mod mere klassiske, åbne sandstens ”puder” og plateauer. Vi går ad sand og afrundede bjerge på dagens vandring. Undervejs er der nabatæiske indflydelse, og de første udhugninger begynder at dukke op i form af trappetrin osv. Vi kommer gennem flotte mini canyons og kommer langsomt frem mod Lille Petra og den faste, dejlige beduin camp i Ammarim med alskens faciliteter, dog på delebasis. En stor og flot dag med omtrent 450 meters stigning og fald, 4-5 timer – og den sidste vandredag på Petra trekket. Kort kørsel til selve Petra og hotellet. Overnatning i Petra Morgenmad, frokost og aftensmad.
Vandring 4-6 timer op 450 meter ned 450 meter længde 15 km Lodge Camp
7. dag: Petra – Det Døde Hav Sikke en dag, der venter! Først siger vi farvel til vores trekkinghold, og derefter skal vi opleve Petra. Vi går gennem den utrolige og ”forbudne” slugt, der fører ind til selve tempelområdet. I 1809 rejste den schweiziske opdagelsesrejsende, Johan Ludwig Burckhardt rundt i det nuværende Jordans ørken og gik ind i den mørke, smalle slugt. Efter en lang vandring, åbenbarede en skjult dal sig pludselig, og over ham stod de 40 meter høje, imponerende og majestætiske mausoleum mejslet ind i den fine, smukke rosa sandsten. Petra er magi, utroligt smukt og lige så utroligt velbesøgt – som Taj Mahal, Angkor Wat og Machu Picchu. Petra er det forsvundne nomadefolk, nabatæernes hovedstad og en meget, meget stor og smuk oplevelse. Efter en formiddag ved Petra kører vi nordover mod Det Døde Hav og hotellet nær vandet. Det er en lang dag, men der er mulighed for et sent eftermiddagsbad i det ekstremt salte vand, hvor man reelt set ikke synker i – læs avisen i vandet, slap af i den stærke sol (i godt vejr….) eller nyd eftermiddagen på et godt hotel efter vandringen til Petra. Det Døde Hav – eller Dødehavet er verdens lavestbeliggende sø i en højde 420 meter under havets overflade med et saltindhold helt op mod 32%, hvilket gør det til en helt speciel oplevelse – man kan simpelthen ikke synke til bunds i vandet, og følelsen af at flyde som en korkprop er virkelig sjov. Grundet højden (eller mangel på samme) er det, modsat så mange af vore andre rejser, mere iltmættet end stort set noget andet sted på jorden…. 🙂 Overnatning på hotel Morgenmad, frokost og aftensmad. Hotel
8. dag: Dødehavet, Amman og hjemrejse Vi har et tidligt fly fra Amman og skal op i noget der minder om en “alpin start”. Kørsel til lufthavnen for check in og hjemrejse Tak for denne gang. Vi håber at se jer igen!