Billederne ses på Google Foto:
Tbilishi er en fantastisk by. Hygge og charme blandet sammen med følelse. Vi var rundt for at blive kulturelle (= se kirker, og nyere bygningsværker), men der var også tid til en længere vandretur hvor vi kørte højt op med en kabelbane, og så gik hele vejen ned, mod en sø – skildpaddesøen. Vi så en enkelt levende skildpadde.🙂 Trætte ben fik afslapning i de varme bade med svovlholdige mineraler.
Tbilisi har også et fint frilandsmuseum, som vi selvfølgelig så. Ved hver bygning ved der er “fortæller” klar til at introducere bygningens karakteristika.
Torsdag gik turen så mod den næststørste by, men inden da stod den lige på en meget usædvanlig frokost hos en familie langt ude på landet. Sagen er nemlig den, at man kun drikker, når toastmasteren indbringer en skål (for gud, for familie, for helbred, kvinder, fædreland, …) og til enhver skål skal glasset tømmes helt. Man lære hurtigt kun at skænke lidt op 🙂 I Georgien dyrker enhver familie med respekt for sig selv sin egen vin, så der er vinranker overalt.
Fredag var det tidligt ud af røret. Vores guide, Sofia, har været en internt fordrevet Abkaser, lige som 300.000 andre og ville vise hvor hun havde boet over et år. Det var på et, ud af 17, tidligere sovjetisk opførte badehoteller. En gang smukke omgivelser, men nu mindre end et håndværkertilbud. Hver familie havde sit eget “hotelværelse”, så selv om staten gav dem med hver dag (men kun det første år) så var der ikke megen luksus).
Senere var vi på marked. Rigtig mange søde mennesker. 200 g valnøddekerner kostede kr. 7,50 – det samme kostede en flaske (35 cl) hjemmebrændt cognac.🤗
Resten af dagen bestod af mindre besøg, og ellers transport til Svaneti, ad meget chaufførvenlige veje, ingen chance for at døse hen, eller falde i søvn). Her nyder vi nu det gode vejr, morgensolen, og udkig til sneklædte bjergtoppe. Efter morgenmaden skal vi på en 14 km vandretur – herligt.
Lørdag. En rigtig vandredag i En fantastisk flot natur. Blomstrende gule azalier stråler om kap med violette flot af jordorkideer med sneklædte bjergtinder som baggrund. Alt sammen nydt i T-shirt og korte bukser. Nu står tælleren på 27.000 skridt, og sandalerne er parkeret.🙂
I morgen skifter vi til køretøjer, der kan færdes, hvor en 15 personers bus må give op. – spændende.
Søndag
Hold op en tur. 45 km tur fra Mestia til Ushguli i den mest fantastiske natur. Det var nærmest som at køre i en 40 km lang canion med stejle grønne fjeldsider for til sidst at ende i en Unesco tidslomme. Vi har udsigt til bjerge med masser af sne – Kan næsten nå det. Og kan ikke vente til i morgen hvor vi vandrer derind.
Efter ankomsten til Ushguli fandt vi støvler og stave frem for st bestige Koshki den gamle dronnings residens for mange år side . Faktisk var hun så magtfuld at vi blev kaldt konge (tænk hvis prins Henrik havde ventet inspiration her🙂)
Nedstigningen var en beskeden tur på 6 km, men med 300 m stigning og ligeså ned igen.
Men kan mærke at ” om lidt kommer der holder af turister” – heldigt for os.
Mandag
Sikke en tur ind til gletsjeren. Strålende solskin, og hele tiden kunne vi skimte de hvide sne.
En helt anden ting er at sneen ved nærmere eftersyn var alt andet end hvid, men en fantastisk tur på 20 km.
Vi er nu kørt tilbage til Mestia og gør klar til første del af hjemturen mod Tbilisi i morgen, men vi nåede da lige at se et ekstra lille “frilsndsmuseum” som vores søde Sofia havde skaffet nøgler til så hun kunne fortælle om livet “I gamle dage” uden for åbningstiden.
Nå, Garmin siger 34.800 skridt, så nu er dagen opbrugt.
Tirsdag
Dagen skulle være ren transport! – Nå nej, vi skulle se en canyon på vejen. Ca 7 km vandring og godt 200 meter ned og derefter op igen på stier og utallige trappetrin. Som er lille krydderi var temperaturen omkring de 33 grader. Heldigvis var vi seje.